Afviste irakiske asylansøgere Mens VK-regeringen forhandlede med Dansk Folkeparti om en aftale om de afviste asylansøgere, udsendte to af bestyrelsesmedlemmerne i Foreningen til støtte for afviste irakiske asylansøgere nedenstående pressemeddelelse. I disse dage forhandler VK-regeringen med Dansk Folkeparti om en løsning af den uholdbare situation for de afviste irakiske asylansøgere. Vi vil i den forbindelse opfordre forhandlerne til at følge FN’s Flygtningehøjkommissariats henstillinger om irakiske flygtninge og som minimum give midlertidig opholdstilladelse til de mange irakere, der ikke kan sendes tilbage. En eventuel løsning, der består i, at nogle af asylfamilierne kan bosætte sig uden for asylcentrene, er langt fra tilstrækkelig. Boligspørgsmålet er det mindste problem for de afviste asylansøgere, da mange allerede har fået bedre boliger i centrene. Efter at have levet i op til 5, 6, 7 år eller mere i en daglig uvished om deres fremtidige skæbne har disse mennesker brug for den sikkerhed, som en opholdstilladelse vil give dem. Det er især den lange ventetid og den uvished, den indebærer, der virker opslidende og nedbrydende på disse mennesker. Derfor bør Danmark følge henstillingerne fra Flygtningehøjkommissariat (UNHCR). Dernæst bør de afviste asylansøgere have mulighed for at arbejde og uddanne sig på lige fod med danske statsborgere, så de får mulighed for at bruge og udvikle deres faglige kvalifikationer til gavn for sig selv og samfundet. De venligste hilsner Thyge Enevoldsen, sognepræst Bent Dahl Jensen, journalist Begge er medlem af bestyrelsen for
|