Irakiske asylansøgere i Danmark I de seneste år har langt færre irakiske asylansøgere end tidligere fået opholdstilladelse i Danmark. Nogle af dem opholder sig her fortsat, fordi de ikke kan sendes tilbage til Irak. Men et stsort antal er rejst videre til andre lande. Af Bent Dahl Jensen Siden begyndelsen af 1980’erne har et stort antal irakere søgt tilflugt i Danmark. Først på grund af krigen mellem Irak og Iran (1980-1988), siden af andre grunde - senest som følge af sekterisk vold, etniske udrensninger og andre menneskerettighedskrænkelser i tiden efter Saddam Hussein-styrets fald. Mange irakiske asylansøgere har i årenes løb fået opholdstilladelse her i landet. I 2000 fik 1.544 irakiske asylansøgere asyl i Danmark, i 2001 steg antallet til 1.946, mens det i 2002 faldt til 729. (I disse tal er ikke medregnet kvoteflygtninge og andre former for opholdstilladelser.) Se tabel over opholdstilladelser til irakere i 2000-2008. Modtagelsen af et stort antal irakiske flygtninge betyder, at der i dag bor mange irakere i Danmark, selv om nogle er rejst tilbage til deres hjemland. Pr. 1. januar 2009 boede der i alt 28.917 irakere i Danmark. I en del år udgjorde irakerne den næststørste udlændingegruppe her i landet – hun overgået af tyrkere. Men med de nye tal fra 2009 har irakerne måttet overlade andenpladsen til tyskere bosat i Danmark. Store udsving i anerkendelsesprocenten I 2006 søgte 519 irakere asyl i Danmark. I 2007 fordobledes antallet til 1.071, mens der skete et fald igen i 2008 - i perioden januar-oktober 2008 søgte 488 irakere asyl i Danmark. Helt frem til begyndelsen af 2000-tallet fik hovedparten af irakerne asyl. I mange år lå anerkendelsesprocenten på omkring 90 ved behandlingen i Udlændingestyrelsen (nu Udlændingeservice), der er første instans i asylbehandlingen. I 2000 var den helt oppe på 95 procent. Men efter 2002 faldt den meget markant, blandt andet som følge af de stramninger, der samme år blev gennemført i udlændingeloven, men også fordi udviklingen i Irak efter Hussein-styrets fald gjorde det vanskeligere at få asyl. Anerkendelsesprocenten var 26 i 2002, 23 i 2003, 1 i 2004, 7 i 2005 og 2 i 2006. I 2007 steg anerkendelsesprocenten til 88 procent. Det skyldes, at Danmark gav asyl til 374 irakere, der havde arbejdet som tolke eller haft andet arbejde for de danske styrker i Irak. Hvis de irakiske tolke holdes uden for statistikken, steg anerkendelsesprocenten i 2007 til 38 procent ved behandlingen i Udlændingeservice. Nogle af de asylansøgere, der fik afslag i Udlændingestyrelsen/ Udlændingeservice fik efterfølgende asyl, da deres sag blev behandlet i Flygtningenævnet, der er anden og øverste instans i behandlingen af asylsager. Men hovedparten fik afslag. I årene 2001-2006 fik mindst 75 procent - og i 2004 hele 97 procent - afslag på deres asylansøgning ved behandlingen i Flygtningenævnet. Denne udvikling begyndte at vende i 2007, og i 2008 gav Flygtningenævnet opholdstilladelse i over halvdelen af de irakiske sager. Læs mere om Flygtningenævnets behandling af sager med irakiske asylansøgere. Asyl til 814 i 2003-2008 Fra 2003 og frem til udgangen af 2008 har 814 irakere fået asyl i Danmark, heri er medregnet 391 irakiske tolke og andre personer, der fik asyl i 2007-2008, fordi de havde arbejdet for de danske styrker i Irak. Tallene skal tages med det forbehold, at 2008-tallene er foreløbige. Det præcise asyltal for 2008 kendes ikke endnu, men 83 irakiske tolke m.fl. har fået asyl. Ligeledes har 95 irakere fået asyl, da deres sag blev behandlet i Flygtningenævnet. Det betyder, at i hvert fald 178 irakere har fået asyl i 2008, men tallet er højere, da et antal irakere har fået asyl, da deres sag blev behandlet i Udlændingeservice. Hent tabel om Opholdstilladelser til irakere i asylsanger m.v. Antallet af irakere, der har fået asyl i de seneste seks år, ligger således knap 100 over det antal (729), der fik asyl alene i 2002 - og det er meget lavere end tallene fra 2000 og 2001. Hvis vi fratrækker de 391 irakiske tolke m.fl., der fik en særskilt behandling af deres sager, viser det sig, at 423 irakere har fået asyl i Danmark siden 2003, når vi ser på udfaldet af de spontane asylansøgninger. Dette tal kan sammenholdes med, at der i perioden 2004-2008 er udrejst eller udsendt 3.710 irakiske asylansøgere af Danmark. Langt hovedparten af dem er rejst til andre lande end Irak. Læs mere i afsnittet om udrejste irakere. Mange afviste irakiske asylansøgere Den 31. marts 2007 var der 563 afviste irakiske asylansøgere i Danmark. Antallet faldt ifølge Rigspolitiets statistikker faldet til 390 personer (2. februar 2008) og yderligere til 317 (1. august 2008). I begyndelsen af januar 2009 var antallet faldet til under 300. Læs mere om afviste irakiske asylansøgere på www.multisamfund.dk - hent statistik over Irakiske asylansøgere udrejst af Danmark. Mange irakiske asylansøgere er rejst til andre lande Fra 2004 og frem til udgangen af 2008 er der i alt udrejst 3.710 irakiske asylansøgere fra Danmark – af dem havde 935 fået afslag på asyl, mens hovedparten (2.775) rejste, før deres sag blev endeligt afgjort. En gennemgang af tallene viser, at kun omkring 650 af de 3.710 udrejste irakiske asylansøgere er rejst tilbage til Irak. Resten er rejst til andre lande, selv om det ikke kan udelukkes, at nogen lever skjult i Danmark. I statistikkerne opdeles udrejste/udsendte asylansøgere efter i kategorier: ”ledsaget udrejst”, ”påset udrejst”, ”selv udrejst” og ”skønnet udrejst”. Kategorien ”ledsaget udrejse” omfatter 32 personer i perioden 2004-2008. Her var der frem til udgangen af 2006 typisk tale om, at en asylansøger er ledsaget til et andet EU-land i henhold til Dublin-konventionen, fordi Danmark ikke er asylansøgerens første indrejseland i EU. I 2007 og 2008 er der foretaget henholdsvis fire og 11 ”ledsagede udrejser” af irakiske statsborgere, heraf syv asylansøgere, til Irak (Bagdad) og Nordirak (Erbil). Det er de første tvangsmæssige tilbagesendelser, der er foretaget til Irak siden engang i midten af 1990’erne. Syv af de udsendte var afviste asylansøgere – seks af dem var udvist ved dom på grund af kriminalitet. Desuden blev otte irakiske statsborgere (ikke asylansøgere), som var udvist ved dom på grund af kriminalitet, udsendt til Irak. Kategorien ”påset udrejse” omfatter i alt 578 irakiske asylansøgere i perioden 2004-2008, heraf havde 193 fået afslag på asyl, mens 385 rejste, før deres sag blev endeligt afgjort. 40 procent af de ”påsete udrejser” fandt sted i 2004. De fleste er rejst tilbage til Irak, men nogle kan være rejst til et andet land, hvis de har haft opholdstilladelse i det pågældende land. Hovedparten af de ”påset udrejste” er irakere, der har benyttet de særlige midlertidige ordninger, der indført i henholdsvis 2003, 2005 og 2007, hvor voksne kunne få op til 18.000 kroner og børn under 18 år op til 6.000 kroner (afhængig af, hvornår de tilmeldte sig ordningen), hvis de rejste frivilligt tilbage til Irak. Kategorien ”selv udrejst” omfatter 52 irakiske asylansøgere i perioden 2004-2008, hvoraf 45 havde fået afslag på asyl, mens syv rejste, før deres sag blev endeligt afgjort. Kategorien ”skønnet udrejst” er langt den største. I perioden 2004-2008 omfatter den 3,048 irakiske asylansøgere. Af dem havde 686 fået afslag på asyl, mens 2.362 rejste, før deres sag blev endeligt afgjort. De ”skønnet udrejste” irakiske asylansøgere udgør over 80 procent af samtlige udrejste/udsendte irakiske asylansøgere i perioden. ”Skønnet udrejst” vil sige, at de pågældende er forsvundet fra deres opholdssted, uden at myndighederne ved, hvor de er rejst hen. Der kan være tale om, at de, formentlig oftest ulovligt, er rejst til et andet EU-land. En anden mulighed er, at de er gået under jorden i Danmark. Det er også muligt, at enkelte er rejst tilbage til Irak. Sammenfattende kan siges, at kun de ”påset udrejste” og nogle af de "ledsaget udrejste" og dem, der ”selv er udrejst” - samt måske enkelte andre - kan antages at være vendt tilbage til Irak. Det skønnes at dreje sig om ca. 650 personer i femårs-perioden 2004-2008. Midlertidige tilskudsordninger for asylansøgere Den 21. maj 2003 vedtog Folketingets finansudvalg en midlertidig ordning om en særlig økonomisk støtte til irakiske statsborgere, der frivilligt rejste tilbage til Irak. Efter ordningen kunne voksne over 18 år få 18.000 kroner og personer under 18 år kunne få 6.000 kroner, hvis de vendte frivilligt tilbage til Irak. Ordningen udløb den 1. april 2004. 333 irakiske statsborgere tog imod tilbuddet og er rejst til Irak. Den 19. januar 2005 blev der vedtaget en ny midlertidig ordning om økonomisk støtte til irakiske statsborgere, der ville vende frivilligt tilbage til Irak. Voksne over 18 år kunne, hvis de tilmeldte sig inden 1. marts 2005, få 17.000 kroner. Beløbet faldt gradvis til 13.000 kroner efter nærmere angivne frister. For personer 18 år var beløbet på 5.000 kroner. I begge tilfælde var maksimum-beløbet 1.000 kroner lavere end efter 2003-ordningen. Fristen for at tilmelde sig den midlertidige støtteordning er udløbet. Inden fristens udløb søgte 79 irakiske statsborgere om at blive omfattet af ordningen. Pr. 29 juli 2006 var 41 af dem rejst tilbage til Irak, mens 38 personer ikke rejste og ikke længere er omfattet af ordningen. Rigspolitiet har herudover siden maj 2003 og frem til opgørelsen pr. 1. august 2008 bistået 62 personer, der ikke opfyldte betingelserne for at få økonomisk støtte, med at vende frivilligt tilbage til Irak. Det betyder, at Rigspolitiet alt i alt fra omkring 2003 og frem til august 2008 har bistået 436 irakiske statsborgere med at rejse tilbage til Irak. Den 6. juni 2007 blev der indført en kontraktordning for afviste asylansøgere, som vil samarbejde om at rejse frivilligt tilbage til Irak. Ifølge Rigspolitiets statistik fra den 1. august 2008 var 15 personer på det tidspunkt udrejst som følge af ordningen. 519 irakiske flygtninge er repatrieret siden 1984 I perioden 1984-2002 repatrierede i alt 30 irakere. Udviklingen vendte i 2003, hvor antallet steg til 71, og året efter steg det til 141, hvorimod det faldt til 88 i 2005. I perioden 2003-2005 udgjorde irakere omkring halvdelen af det samlede antal repatrierede. I 2006 er 35 repatrieret, langt hovedparten til de kurdiske provinser i Nordirak. I 2007 er 21 repatrieret. I 2008 steg antallet til 133 repatrierede. 112 af dem er irakiske tolke og pårørende til tolke, der fik asyl i Danmark i 2007-2008. De foretrak efter forholdsvis kort tid at vende tilbage til Irak - i nogle tilfælde, fordi de ikke kunne få arbejde i Danmark, heller ikke selv om de var læger eller ingeniører. I alt er omkring 490 irakere repatrieret siden 2003 og frem til udgangen af 2008. Repatrieringsloven indeholder en "fortrydelsesparagraf", som betyder, at de pågældende har mulighed for at vende tilbage til Danmark, hvis de fortryder. Det skal normalt ske inden et år fra udrejsen, men tidsfristen kan i nogle tilfælde forlænges til to år. Ifølge oplysninger fra Dansk Flygtningehjælp - senest opdateret den 25. februar 2008 - er der i perioden 2004-2008 vendt mellem 145 og 160 repatrierede irakere tilbage til Danmark. I 2004 vendte ca. 40 repatrierede irakere tilbage til Danmark, i 2005 kom yderligere ca. 20, og i 2006 kom der mellem 70 og 80. Årsagen skal søges i urolighederne og manglen på sikkerhed i en række områder i det centrale og sydlige Irak. Dansk Flygtningehjælp oplyste i januar 2007 supplerende:
Mange irakere overvejer på længere sigt Undersøgelsen bygger på telefoninterview med 69 irakere i Danmark, og den er foretaget af en iraker på arabisk. Undersøgelsen viser blandt andet: 67 procent overvejer at vende tilbage til Irak. Men hovedpartens vedkommende ligger planerne nogle år ude i fremtiden. Ser man på den gruppe, der overvejer at vende tilbage, ligger det 45 procents vedkommende fire-fem år ude i fremtiden, mens det for 40 procent ligger mindst ti år ude i fremtiden. Kun 15 procent overvejer det inden for et-tre år. 82 procent har kontakt til familie og venner i Irak. Samtidig svarer 74 procent, at deres familie og venner ikke kan hjælpe dem, hvis de vender tilbage. 55 procent er uenige i udsagnet "Jeg skal nok klare mig, hvis jeg vender tilbage til Irak". Og på spørgsmålet om, hvad de først og fremmest tænker på, når de overvejer at vende hjem, er de hyppigste svar: Hvordan de skal forsøge sig selv og familien (23 procent), og hvor de skal bo (23 procent), mens 20 procent tænker på, om Irak er et sikkert sted. 89 procent ved ikke, hvor de skal bo, hvis de vender tilbage til Irak. 75 procent er usikre på, om deres børn vil klare sig i irakisk skole. Usikkerheden skyldes blandt andet, at børnene er dårlige til deres modersmål, og at det irakiske skolesystem er anderledes end det danske.
Kilder:
|