Artiklen er skrevet den den 21. september 2006
- og senest redigeret den 9. juli 2009

 

Irakiske asylansøgere i Danmark

I de seneste år har langt færre irakiske asylansøgere end tidligere
fået opholdstilladelse i Danmark

Af Bent Dahl Jensen

Siden begyndelsen af 1980’erne har et stort antal irakere søgt tilflugt i Danmark. Først på grund af krigen mellem Irak og Iran (1980-1988), siden af andre grunde - senest som følge af sekterisk vold, etniske udrensninger og andre menneskerettighedskrænkelser i tiden efter Saddam Hussein-styrets fald.

Mange irakiske asylansøgere har i årenes løb fået opholdstilladelse her i landet. I 2000 fik 1.544 irakiske asylansøgere asyl i Danmark, i 2001 steg antallet til 1.946, mens det i 2002 faldt til 729. (I disse tal er ikke medregnet kvoteflygtninge og andre former for opholdstilladelser.)

Opholdstilladelser til irakere i asylsager m.v.
 
Asyl
(spontane
ansøgninger)
Kvote-
flygt-
ninge
Ambas-
sade
ansøgninger
Humanitær
opholds-
tilladelse
Opholdstill.
af særlige
grunde
Midlertid.
opholds-
tilladelse


I alt
2000
1.544
58
38
1
104
0
1.745
2001
1.946
66
28
1
8
0
2.049
2002
729
130
23
0
9
0
891
2003 ¹)
133
4
0
10
4
0
151
2004
44
1
2
36
2
0
85
2005
25
3
0
31
4
0
63
2006
14
1
31
1
0
47
2007 ²)
354
10
11
4
0
379
2008 ³)
242
41
10
7
300
2009 ⁴)
 
I alt
5.033
308
91
131
143
0
5.706
Kilder 
Årsberetninger fra Udlændingestyrelsen med titlen "Nøgletal på udlændingeområdet" - fra 2002, 2003.
Årsberetninger fra Udlændingestyrelsen/Udlændingeservice med titlen "Tal og fakta på udlændingeområdet" - fra 2004, 2005, 2006, 2007, 2008.
Oplysninger fra Udlændingeservice om foreløbige tal for 2009.
Noter
¹) På grund af den amerikansk ledede intervention af Irak blev sagsbehandlingen stillet i bero flere måneder.
²) Antallet omfatter 308 irakiske tolke m.fl., der søgte asyl i Danmark, fordi de havde arbejdet for de danske styrker i Irak.
³) Antallet omfatter 83 irakiske tolke m.fl., der søgte asyl i Danmark, fordi de havde arbejdet for de danske styrker i Irak.
⁴) Der foreligger pt. ikke tilgængelige tal for de første måneder af 2009.
Forklaring til kategorierne i tabellen
Asyl (spontane asylansøgere): Asylansøgere, der kommer til Danmark og søger asyl her i landet.
Kvoteflygtninge: Flygtninge, der kommer til Danmark fra en af UNHCR's flygtningelejre i andre lande. Kvoteflygtningene udvælges af de danske udlændingemyndigheder.
Ambassade ansøgninger: Flygtninge, der har søgt asyl, via en dansk ambassade.
Humanitær opholdstilladelse: Flygtninge, der får opholdstilladelse af humanitære grunde - Udlændingeloven § 9b.
Opholdstilladelse af særlige grunde: Flygtninge, der får opholdstilladelse af særlige grunde - Udlændingeloven § 9c.
Midlertidig opholdstilladelse: Flygtninge, der får en midlertidig opholdstilladelse - Udlændingeloven § 9e.
© Copyright: Bent Dahl Jensen - www.multisamfund.dk

^ Til top

Store udsving i anerkendelsesprocenten
Irakiske flygtninge har også i de seneste år været en af de største grupper blandt de asylansøgere, der har søgt opholdstilladelse i Danmark. Bortset fra et kortvarigt dyk i 2003 og 2004.

I 2006 søgte 519 irakere asyl i Danmark. I 2007 fordobledes antallet til 1.071, mens der skete et fald igen i 2008 til 562 - og i de første fire måneder af 2009 har 147 irakere søgt asyl i Danmark.

Helt frem til begyndelsen af 2000-tallet fik hovedparten af irakerne asyl. I mange år lå anerkendelsesprocenten på omkring 90 ved behandlingen i Udlændingestyrelsen (nu Udlændingeservice), der er første instans i asylbehandlingen.

I 2000 var den helt oppe på 95 procent. Men efter 2002 faldt den meget markant, blandt andet som følge af de stramninger, der samme år blev gennemført i udlændingeloven, men også fordi udviklingen i Irak efter Hussein-styrets fald gjorde det vanskeligere at få asyl.

Anerkendelsesprocenten var 26 i 2002, 23 i 2003, 1 i 2004, 7 i 2005 og 2 i 2006.

I 2007 steg anerkendelsesprocenten til 88 procent. Det skyldes, at Danmark gav asyl til 374 irakere, der havde arbejdet som tolke eller haft andet arbejde for de danske styrker i Irak. Hvis de irakiske tolke holdes uden for statistikken, steg anerkendelsesprocenten i 2007 til 38 procent ved behandlingen i Udlændingeservice.

Nogle af de asylansøgere, der fik afslag i Udlændingestyrelsen/ Udlændingeservice fik efterfølgende asyl, da deres sag blev behandlet i Flygtningenævnet, der er anden og øverste instans i behandlingen af asylsager. Men hovedparten fik afslag. I årene 2001-2006 fik mindst 75 procent - og i 2004 hele 97 procent - afslag på deres asylansøgning ved behandlingen i Flygtningenævnet. Denne udvikling begyndte at vende i 2007, og i 2008 gav Flygtningenævnet opholdstilladelse i over halvdelen af de irakiske sager. Læs mere om Flygtningenævnets behandling af sager med irakiske asylansøgere.

^ Til top

Asyl til 1.541 i 2002-2008 - færre end antallet alene i 2001
Udviklingen i asylbehandlingen betyder, at meget få irakiske asylansøgere har fået opholdstilladelse i Danmark siden 2002, hvor VKO-flertallets stramninger af asylreglerne trådte i kraft.

Fra 2002 og frem til udgangen af 2008 har 1.541 irakere fået asyl i Danmark, heri er medregnet 391 irakiske tolke og andre personer, der fik asyl i 2007-2008, fordi de havde arbejdet for de danske styrker i Irak.

Antallet af irakere, der har fået asyl i de seneste syv år, ligger således væsentligt lavere end antallet alene for 2001.

Hvis vi fratrækker de 391 irakiske tolke m.fl., der fik en særskilt behandling af deres sager, viser det sig, at 1.150 irakere har fået asyl i Danmark siden 2002, når vi ser på udfaldet af de spontane asylansøgninger.

Dette tal kan sammenholdes med, at der i perioden 2004-2009 (frem til 13. juni 2009) er udrejst eller udsendt 3.837 irakiske asylansøgere af Danmark. Langt hovedparten af dem er rejst til andre lande end Irak. Læs mere i afsnittet om udrejste irakere.

^ Til top

Kilder:
• Flygtningenævnets hjemmeside (statistik for praksis vedr. Irak i 2004, 2005, 2006, 2007 og 2008)
• Integrationsministeriets hjemmeside
• Udlændingeservice: Foreløbige tal for 2009
• Udlændingeservice: Tal og fakta på udlændingeområdet 2008
• Udlændingeservice: Tal og fakta på udlændingeområdet 2007
• Udlændingeservice: Tal og fakta på udlændingeområdet 2006
• Udlændingestyrelsen: Tal og fakta på udlændingeområdet 2005
• Udlændingestyrelsen: Tal og fakta på udlændingeområdet 2004
• Udlændingestyrelsen: Tal og fakta på udlændingeområdet 2003
• Udlændingestyrelsen: Tal og fakta på udlændingeområdet 2002
• Udlændingestyrelsen: Nøgletal på udlændingeområdet 2001
• Udlændingestyrelsen: Nøgletal på udlændingeområdet 2000
• Udlændingestyrelsen: Nøgletal på udlændingeområdet 1999
www.multisamfund.dk

 

Læs mere

> Mange afviste irakiske asylansøgere
> Tilbagesendelse af afviste irakiske asylansøgere til Irak
> Midlertidige tilskudsordninger for asylansøgere
> En del irakiske flygtninge er repatrieret