Nødråb fra Bedsteforældre for Asyl: Sognepræst Leif Bork Hansen har - efter at Bedsteforældre for Asyl har været sammen ved Center Sandholm søndag den 4. april - sendt følgende nødråb: Du må gøre noget, nu... I sidste uge blev den irakiske flygtning Omaid anholdt og sat i fængsel ved Sandholm med henblik på tvangshjemsendelse - efter 10 år som asylansøger i Danmark, hvor hjemsendelse ikke var på tale, da Irak før sidste år ikke ville modtage nogen. Det vil være endnu en familietragedie, hvis det gennemføres. Ægteparret Savan og Omaid har en søn på 1½ år, og Savan er gravid i 6. måned. Splittelsen af familien er imod ånd og bogstav i FN's Børnekonvention §§ 9 og 10, som pålægger landene aktivt at beskytte familiens enhed og pålægger regeringen at sætte barnets tarv over alt andet. Som også ethvert anstændigt menneske vil tænke. Andre børnefamilier kan let komme i den samme fortvivlede situation. VI KAN IKKE VÆRE DET BEKENDT. Der foregår ting i asylsystemet, som ikke tåler dagens lys. Det sker med en meget ringe retssikkerhed for ofrene og med meget store menneskelige omkostninger. Den umenneskelige familietragedie vil måske kunne forhindres, hvis tilstrækkelig mange mennesker protesterer. GØR NOGET ! Skriv, ring, snak om det - eller gør hvad du selv synes... Med venlig hilsen |