Irakisk flygtning og familiefar frihedsberøvet med henblik på tvangsudvisning Sognepræst Leif Bork Hansen sendte den 29. marts 2010 følgende om anholdelsen af en afvist irakisk asylansøger: Omaid søgte allerede i 2000 asyl i Danmark, efter at hans kæreste i Irak var blevet slået ihjel af hendes egen familie, fordi familien var imod ægteskabet. Omaid mødte i Danmark Savan, hvis far flygtede fra Irak til Danmark i 1998, hvorved Savan sammen med sin mor og tre andre søskende blev familiesammenført med deres far. To søskende måtte efterlades i Syrien, da de var over 18 år, og hvor de stadig opholder sig. Ægteparret Savan og Omaid har en dreng på 1 ½ år og Savan venter sig - med termin 4.juli. Den 9.februar 2010 fyldte Savan 23½ år. På den dag kunne Omaid - ifølge Udlændingeservice - på ny søge familiesammenføring med sin hustru og deres fælles barn. I brev Af 18.september 2009 advarede sundhedsplejersken mod at splitte den værgeløse familie op. Dette blev fulgt op af en erklæring af 30.oktober 2009 Red Barnet. Da deres lille dreng så at politiet fjerne faderen løb han grædende efter politiet, og først da begyndte Omaid også at græde. Jeg har endnu ikke hørt fra Udlændingeservice om den nye ansøgning om familiesammenføring. Da jeg ringede op blev jeg informeret om, at Udlændingeservice ikke var forpligtet til at oplyse mig, selvom jeg havde fuldmagt, om hvilken afgørelse Udlændingeservice har truffet. Hermed var også muligheden for at klage, inden en ny menneskelig tragedie udspandt sig i center Avnstrup, udelukket. Omaid sidder nu frihedsberøvet i Ellebæk fængslet ved Sandholmlejren og vil blive fremstillet i Retten i Hillerød onsdag formiddag. Savan sidder traumatiseret tilbage med deres dreng, og er gravid. Det undrer mig, at der ikke for længst har rejst sig et ramaskrig. Om ikke fra andre, så fra den folkekirke, hvis præster Jesper Langballe og Søren Krarup har gjort ubodelig skade mod værgeløse mennesker, så landets kirke- og integrationsminister, Birthe Rønn Hornbech, ufortrødent kan blive ved med at foreslå nye usle stramninger over for i forvejen traumatiserede mennesker. Den afroamerikanske forfatter James Baldwin talte ved kirkernes verdensråds møde i Uppsala i 1968. Her sagde han:"En del af den kristne kirkes dilemma er, at den i virkeligheden valgte magten og sveg sit eget grundlæggende princip, ansvaret for hver levende skabning. Den forudsætning, som den kristne kirke hviler på, er efter min mening, at alle mennesker er Guds børn, og at alle mennesker er frie i Guds øjne og underkastet det bud, som blev den første kristne kirke givet: "Elsker hverandre, som jeg har elsket eder." Hvis det er sådan, løber kirken en stor risiko ikke blot, fordi de sorte påstår det, men fordi mennesker altid befinder sig i en stor fare, når de ved, hvad de burde gøre, men vægrer sig ved at handle efter det, de ved." Hvornår er grænsen nået for, hvad vi kan tåle at være vidende om, uden at sige fra? Leif Bork Hansen
|